Disse Almindelige Betingelser (AB) regulerer Kundens brug af den aftalte KnowledgeCloud software og helt eller delvist integrerede tillægstjenester (Tjenesterne). Tjenesterne stilles til rådighed af Krimil ApS, CVR-nr. 41 23 01 26 (Selskabet). Kunden køber adgang til Tjenesterne direkte fra Selskabet. Disse AB gælder mellem Kunden og Selskabet og regulerer Parternes forpligtelser over for hinanden, herunder Kundens forpligtelser som Kunde og bruger af Tjenesterne.
Kunden får adgang til Tjenesterne, når AB er accepteret, hvilket sker i sammenhæng med, at abonnementsaftalen underskrives. AB gælder, uanset om Tjenesterne er stillet til rådighed omkostningsfrit eller mod vederlag.
Ud over disse AB gælder Selskabets Privatlivspolitik [link] og den mellem Parterne eventuelt indgåede Databehandleraftale.
Meddelelser og information om Tjenesterne leveres via Tjenesten, alternativt som meddelelser i Tjenesternes brugerflade. Meddelelser kan også angives på Selskabets hjemmeside, [www.knowcloud.dk]. Meddelelser fra Kunden til Selskabet angående AB kan i første omgang fremsendes via e-mail til adressen, der er oplyst på hjemmesiden.
Meddelelser kan betragtes som leveret, når de publiceres. Eksempler på meddelelser er informationer om driftsforstyrrelser, nye versioner, øvrige informationer om Tjenesterne, support eller ændringer i priser, vilkår og lignende. Selskabet kan på eget initiativ også fremsende meddelelser via e-mail eller post. I disse tilfælde er meddelelsen at betragte som afleveret, når den afsendes fra Selskabet. Meddelelsen træder straks i kraft, hvis ikke andet er angivet specifikt i meddelelsen.
Tjenesterne stilles til rådighed som “Software-as-a-Service” (SaaS), hvor Kunden køber et abonnement for Tjenesterne og en ret til at anvende disse som anført i AB. Alle dele af Tjenesterne reguleres af AB, inkl. de dele, som tilføjes, tilkøbes eller tages i brug på et senere tidspunkt.
Kunden har en begrænset, opsigelig og ikke-eksklusiv licens, som ikke kan overdrages. Denne licens giver adgang til at benytte Tjenesterne i henhold til AB for Kundens interne forretningsvirksomhed mod vederlag i henhold til den for Tjenesterne til enhver tid gældende prisliste eller ifølge særskilt aftale. Betalingen af vederlaget i henhold til aftale og opfyldelse af AB er en nødvendig forudsætning for retten til at anvende Tjenesterne.
Tjenesterne stilles til rådighed i nuværende stand. Retten til at anvende Tjenesterne er ikke afhængig eller sker på vilkår af en bestemt version af Tjenesterne eller funktion på et givent tidspunkt, men giver adgang til og ret til at anvende Tjenesterne, således som de stilles til rådighed på ethvert givent tidspunkt. Rådigheden af Tjenesterne er ikke under vilkår af levering af kommende versioner eller funktionaliteter og er heller ikke afhængig af publikationer, materiale eller kommentarer vedrørende samme, som udarbejdes af eller for Selskabet.
Selskabet forbeholder sig retten til at stille Tjenesterne til rådighed fra et andet land.
Selskabet forbeholder sig retten til efter eget valg og uden varsel at foretage forbedringer, tilføjelser, ændringer eller fjerne funktionaliteter samt at korrigere fejl eller mangler i Tjenesterne. Kunden kan ikke fremsætte krav over for Selskabet i anledning heraf.
Selskabet forbeholder sig retten til med 30 dages varsel at ændre AB samt øvrige vilkår for levering af Tjenesterne. Hvis Kunden ikke accepterer en sådan ændring, kan Kunden opsige abonnementet på Tjenesterne opsiges i henhold til punkt 8 i AB.
Selskabet har ret til at anvende underleverandører for at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen. Selskabet har ansvaret for udførelsen af de aftaleforpligtelser, som udføres af underleverandører, som blev de udført af Selskabet selv.
Kunden er uberettiget til at overdrage eller overlade, helt eller delvist, licensen for Tjenesterne til en tredjepart, (herunder, men ikke begrænset til ved fusioner og fissioner, konkurs, ændring af ejerskabsforhold eller kontrol eller til nærliggende selskab), med mindre der på forhånd er indhentet en skriftlig godkendelse fra Selskabet.
Når Kunden har købt et abonnement til Tjenesterne og accepteret AB, får Kunden ret til at anvende Tjenesterne inden for abonnementstiden for så mange brugere, som Kunden har købt abonnement til.
Kunden kan efter eget valg tilkøbe yderligere Tjenester og/eller udvide Tjenesterne i henhold til Selskabets til enhver tid gældende prislister eller særskilt aftale.
Kunden har til enhver tid kun læseadgang, men ikke skriveadgang, i KnowledgeCloud. Kunden er forpligtet til at give KnowledgeCloud læse-tilladelser og adgangsrettigheder til de data og systemer, som Kunden ønsker integreret i KnowledgeCloud, og Kunden skal stille fornødne ressourcer, herunder IT-ressourcer og -bistand, til rådighed for Selskabet i forbindelse med opkobling af KnowledgeCloud. Kunden skal give KnowledgeCloud terminaladgang til de databaser og systemer, som ønskes integreret i KnowledgeCloud. Kunden er forpligtet til at deltage i et nærmere aftalt antal opsamlings- og projektmøder. Selskabet skal i fornødent omfang have fysisk adgang til Kundens forretningslokaler med henblik på korrekt opsætning af KnowledgeCloud.
Kun Brugere med et betalt og gyldigt abonnement har ret til at anvende Tjenesterne. Brugerlicenser udfærdiges til særskilt angivne Brugere. Brugerkontoen oprettes og administreres af Kunden.
Hvor Tjenesterne er baseret på eller indeholder brugerlicenser må disse ikke deles og anvendes af flere end én Bruger, men Kunden kan, medmindre andet er særskilt oplyst til Kunden, frit overføre en brugerlicens fra en bruger til en anden. Selskabet forbeholder sig retten til at kontrollere antallet af udnyttede brugerlicenser.
Hver bruger er ansvarlig for tavshedspligten og rigtigheden i forhold til loginoplysninger og anden kontoinformation. Kunden og/eller brugeren skal straks informere Selskabet, hvis der sker en uberettiget adgang til loginoplysninger.
Kunden anerkender, at brugen af Tjenesterne forudsætter, at kunden har anskaffet eller på anden måde har adgang til den software, det udstyr og de kommunikationstjenester, som kræves for at benytte Tjenesterne, herunder [ ][TM1] . Den software, det udstyr og de kommunikationstjenester, der kræves, fremgår af Selskabets hjemmeside eller meddeles Kunden ved forespørgsel.
Brugere må ikke overføre virus eller skadelige koder af nogen slags til Tjenesterne eller ved at bruge Tjenesterne. Tjenesterne og de systemer/data, Tjenesterne har adgang til, må ikke indeholde eller benyttes til illegale eller ubehørige formål. Brugere må ikke bryde loven inden for de relevante jurisdiktioner, inkl. men ikke begrænset til lovgivning om ophavsret eller overførsel af truende, krænkende, æreskrænkende eller på anden vis stødende data til Tjenesterne.
Selskabet stiller Tjenesterne til rådighed for Kunden fra den aftalte Startdag. Tillægstjenester kan gøres tilgængelige på et særskilt tidspunkt. Dette påvirker ikke Startdagen.
Den maksimale datamængde, Kunden kan behandle i Tjenesternes grundudformning, vil fremgå af parternes aftale og Selskabets hjemmeside. Kontakt Selskabet for tilbud, hvis der er behov for yderligere kapacitet.
Selskabets til enhver tid gældende priser fremgår af den til enhver tid gældende prisliste anført på Selskabets hjemmeside [LINK]. Opkrævning af betaling for abonnement og Tjenesterne i øvrigt sker ved fremsendelse af faktura.
Såfremt Kunden ønsker eller har behov for udvikling af specialløsninger til Kundens systemer, faktureres dette arbejde over for Kunden baseret på de i Selskabet til enhver tid gældende prisliste angivne timepriser[TM1] .
Betalingsbetingelser er som anført på faktura til Kunden, der indeholder en betalingsfrist. Fakturaer fremsendes elektronisk til den af Kunden oplyste e-mailadresse eller for offentlige kunder via e-fakturering baseret på det af Kunden angivne EAN-nummer, medmindre andet aftales. Abonnementsbetaling sker årligt[TM2] forud. Betaling sker i danske kroner. Ved forsinket betaling er Selskabet berettiget til at opkræve morarenter fra betalingsfristens udløb, og indtil betaling sker med 2 % pr. påbegyndt måned. Selskabet er endvidere berettiget til at opkræve rykkergebyr ved udsendelse af rykkerbreve.
Selskabet kan ændre priserne med et forudgående varsel på mindst tredive (30) dage med virkning fra den førstkommende aftaleperiode. Priserne reguleres årligt og uden varsel med stigninger i nettoprisindekset med udgangspunkt i det offentliggjorte indeks for seneste oktober måned i forhold til oktober måned året før, dog mindst med 2,5 procent og oprundet til nærmeste hele krone. Ændringerne varsles ved skriftlig meddelelse til Kunden, eventuelt sammen med en faktura.
Abonnementet gælder fra og med Startdagen. Hvis ikke andet er oplyst i aftalen, gælder abonnementet uopsigeligt i tolv (12) måneder, hvorefter perioden automatisk forlænges uopsigeligt med tolv (12) måneder ad gangen, for så vidt at ingen af Parterne opsiger Aftalen skriftligt senest tredive (30) dage før udløb af den pågældende aftaleperiode.
Kunden kan når som helst udvide antallet af Brugere. Aftaleperioden nævnt ovenfor omfatter også de nye Brugere. En eventuel godtgørelse udgår fra Startdagen.
Opsigelse af abonnementet, enten i sin helhed, visse dele eller for et vist antal Brugere, skal ske med et forudgående skriftligt varsel på tredive (30) dage til ophør af aftaleperioden. Eventuelt forudbetalte vederlag refunderes ikke. Det er Kundens ansvar at gemme den elektroniske kvittering på den opsagte aftale, som altid fremsendes til Kunden via e-mail.
Ved opsigelse af abonnementet vil Kundens adgang til Tjenesterne spærres efter den sidste, aktive abonnementsdag.
Kunden kan reducere antallet af Brugere ved udgangen af en aftaleperiode og kun ved at have givet forudgående skriftligt meddelelse herom om dette senest tredive (30) dage før næste aftaleperiode. Antallet af mulige registrerede Brugere vil da blive tilpasset det nye antal Brugere.
Ønsker Kunden en eksport af kundedata, skal dette ske før den sidste, aktive abonnementsdag. Hvis Kunden ønsker hjælp af Selskabet med at eksportere data, sker dette mod en løbende konsulenttakst i henhold til den gældende prisliste. Efter den sidste aktive abonnementsdag vil kundedata i Tjenesten blive slettet, og det er op til Kunden at lagre informationerne på anden vis.
En opsagt abonnementsaftale kan fornyes. Fornyede aftaler indebærer automatisk en ny uopsigelig aftaleperiode på 12 måneder.
I tilfælde af Kundens væsentlige misligholdelse af sine forpligtelser, herunder af Abonnementet og/eller AB, er Selskabet berettiget til straks og uden varsel at afbryde Kundens adgang til at benytte Tjenesterne og ophæve abonnementet. Eventuelt forudbetalte vederlag refunderes ikke.
Selskabet skal stille en sikker levering af Tjenesterne til rådighed for Kunden. Tjenesterne er normalt tilgængelige via nettet døgnet rundt, syv dage om ugen. Selskabet (samt eksterne leverandører) har ret til at foretage foranstaltninger, som påvirker ovennævnte tilgængelighed, hvis Selskabet finder det nødvendigt af tekniske-, service-, drifts- eller sikkerhedsrelaterede årsager. Planlagte driftsafbrydelser på grund af systemvedligehold meddeles så vidt muligt Kunden i forvejen. Kunden har pligt til at tjekke Selskabets hjemmeside for planlagte drifts- og vedligeholdelsesstop.
Ikke planlagte driftsstop kan forekomme. I det omfang Selskabet er ansvarlig for, og kan påvirke, sådanne driftsstop, skal Selskabet udbedre fejlen snarest muligt.
Selskabet tilstræber at stille sikre og pålidelige Tjenester til rådighed og at stille tilstrækkelige administrative, fysiske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger til rådighed på ethvert givent tidspunkt. Der gennemføres regelmæssigt sikkerhedskopieringer for at sikre, at kundedataene er i trygge hænder. Ved større brugerfejl er det muligt at fremsende en forespørgsel til Selskabet vedrørende genindlæsning af den seneste sikkerhedskopi. Denne genindlæsning medfører ekstra omkostninger. Selskabet kan under ingen omstændigheder drages til ansvar for Kundens brug af sine data i KnowCloud.
...
Selskabet er eneindehaver af alle de immaterielle rettigheder (herefter benævnt ”IPR”), der kan henføres til KnowledgeCloud. IPR omfatter, men er ikke begrænset til ophavsret, patent, varemærke, firma, mønster og produktdesign samt kildekoder, databaser, forretningsplaner og know-how, uanset om det er registreret eller ej. Alle former for dokumentation, herunder manualer, brugervejledninger eller andet skriftligt materiale, elektronisk som ikke-elektronisk, samt beskrivelser af, hvordan KnowledgeCloud er oprettet og bruges, anses for at være en del af IPR, hvorfor denne dokumentation er genstand for de samme restriktioner. Alle former for ophavsret, varemærker, registrerede varemærker, produktnavne, firmaer eller logoer, som angives i KnowledgeCloud eller i tilknytning til KnowledgeCloud, er respektive ejeres ejendom. Selskabet gør ikke krav på immaterielle rettigheder, eller ejerskab af nogen slags, vedrørende data, der er ejet af Kunden, og som overføres til eller via Tjenesterne.
Tjenesten kan være integreret med applikationer, hjemmesider og tjenester fra en tredjepart (”Tredjepartsapplikationer”) med henblik på at gøre indholdet, produkterne og/eller tjenesterne tilgængelige for brugeren. Disse tredjepartsapplikationer kan have egne brugsvilkår, og brugen af disse tredjepartsapplikationer styres af og er genstand for sådanne vilkår. Selskabet er ikke ansvarlig for disse og er således ikke ansvarlig for de handlinger, processer og funktioner eller det indhold, der vedrører Tredjepartsapplikationerne, eller for de transaktioner, som brugeren eventuelt indgår i med udbyderen af sådanne tredjepartsapplikationer. Hvis Selskabet stiller produkter til rådighed under licens fra anden leverandør end Selskabet selv, gælder den anden leverandørs licensvilkår frem for disse AB.
Kunden er gjort bekendt med, at Selskabet kan rammes af en uoprettelig skade ved krænkelse af IPR, og at Selskabet og dets licensgivere skal have ret til at benytte sig af alle rimelige tiltag for at beskytte sine kommercielle interesser og sin ejendom, inkl. alle tiltag, som holder sig inden for lovens rammer. Dette er gældende, hvis Kunden har, eller har forsøgt at få information eller data, som Kunden ikke har ret til ifølge AB.
Selskabet skal forsvare Kunden mod krav eller sager, hvor en tredjepart har fremsat krav, ifølge hvilke Kundens brug af Tjenesterne i henhold til AB strider mod eller gør indtrængen i tredjeparts patent, ophavsret eller anden immateriel rettighed. Kunden skal straks orientere Selskabet om sådanne krav. Selskabet skal, i den udstrækning det er ansvarlig, holde Kunden skadesløs for alle omkostninger, afgifter, skadeserstatning, udgifter eller tab, som rammer Kunden i forbindelse med et forlig eller en domsafgørelse, herunder advokatomkostninger.
Dette forudsætter, at Kunden samarbejder med Selskabet, og at Selskabet får fuld kontrol over den retslige proces og/eller forlig, samt at forliget fratager Kunden for ethvert ansvar. Selskabet må efter eget forgodtbefindende; (i) modificere Tjenesterne, så de ikke længere er i konflikt; (ii) erstatte Tjenesterne med en funktionalitet, som modsvarer Tjenesterne; (iii) få en licens til Kundens fortsatte brug af Tjenesterne eller; (iv) slette Kundens konto for Tjenesterne. I sidstnævnte tilfælde tilbagebetales eventuelt forudbetalt vederlag forholdsmæssigt.
Kunden har ikke ret til at gøre andre krav gældende ved krænkelse af tredjeparts rettigheder.
Det ovenfor anførte gælder ikke, hvis Kunden har anvendt Tjenesterne i strid med AB, eller hvis der opstår krav på grund af modificering, integrering eller kundetilpasning af Tjenesterne, som ikke er udført af Selskabet eller som er sket efter Kundens anvisning.
Kunden skal forsvare Selskabet mod krav eller sager, hvor en tredjepart fremsætter krav på baggrund af kundedata eller Kundens brug af Tjenesterne, som strider mod AB, er i strid med eller gør indtrængen i tredjeparts patent, ophavsret eller anden immateriel rettighed eller er i strid med gældende lovgivning. Selskabet skal med det samme meddele Kunden om sådanne krav.
Kunden skal erstatte alle omkostninger, afgifter, skadeserstatning, udgifter eller tab, som pålægges Selskabet i henhold til et i en domstol fastlagt forlig eller en dom, herunder advokatomkostninger, forudsat at Selskabet samarbejder med Kunden på Kundens regning og giver Kunden fuld kontrol over den retslige proces og/eller forlig, og at forliget fratager Selskabet for ethvert ansvar.
Hver part forpligter sig til ikke at udlevere oplysninger til tredjepart uden modpartens skriftlige samtykke, da sådanne oplysninger kan betragtes som forretnings- eller branchehemmeligheder, ligesom oplysningerne ifølge loven kan være omfattet af tavshedspligt (”Fortrolig information”).
Hver Part er ansvarlig for, at de respektive ansatte og konsulenter overholder de angivne bestemmelser.
Parternes tavshedspligt i henhold til aftalen gælder i hele aftaletiden samt i en periode på fem (5) år efter, at aftalen er ophørt.
Selskabet tilstræber, at Tjenesterne i det væsentlige vil fungere som beskrevet. Parterne er enige om, at Tjenesterne og leveringen heraf ikke kan forventes at være fejlfri, og at forbedringer af Tjenesterne er en fortløbende proces. Kunden accepterer, at Tjenesterne er leveret i forhåndenværende stand og anvendes på Kundens eget ansvar.
Selskabet garanterer ikke, at Tjenesterne lever op til Kundens krav, og at de fungerer korrekt med Kundens valg af udstyr, system eller indstillinger og ej heller, at de ikke afbrydes eller er fejlfrie.
Kunden har ansvar for, at tredjepartsprogrammer, såsom browsere, PDF-readers, toolbars, antivirusprogrammer samt firewalls er korrekt installeret. Selskabet ikke har kontrol over netforbindelsen eller brugen heraf, og er ikke ansvarlig for afbrud eller forstyrrelser i driften af internetforbindelsen eller en eventuel regulering af nettet. Selskabet er ikke ansvarlig for ydelser vedrørende internettjenester eller for, hvordan internetleverandøren udfører de forskellige tjenester.
Selskabet søger og har ret til at korrigere alle konstaterede fejl eller mangler i Tjenesterne. Selskabet træffer foranstaltninger i forhold til de anmeldte fejl i Tjenesterne, som væsentligt påvirker funktionen af Tjenesterne, så snart det er muligt. Selskabet forbeholder sig retten til at afgøre, hvornår og hvordan en fejl skal rettes, samt hvornår og hvordan en foranstaltning skal udføres. Selskabet retter de fejl, som ikke i væsentlig grad påvirker kundens brug af Tjenesterne og/eller Tjenesternes funktion, ved den næste officielle version af Tjenesterne.
Tjenesterne leveres i forhåndenværende stand, og hverken Selskabet eller nogen af virksomhedens licenstagere udsteder garantier vedrørende egnetheden til visse formål eller kapaciteten til systemintegration.
Links til hjemmesider, som ikke ejes eller kontrolleres af Selskabet selv, kan optræde i Tjenesterne. Selskabet er ikke ansvarlig for sådanne hjemmesider.
Hvis dele af AB anses for at være ugyldige, helt eller delvist, skal dette ikke påvirke gyldigheden af de øvrige bestemmelser. De aktuelle bestemmelser skal i så fald erstattes med en bestemmelse som, så langt som muligt, opnår den oprindelige bestemmelseshensigt.
Selskabet er på ingen måde ansvarlig for indholdet af eller ejerskab til Kundens data.
Selskabet er ikke på nogen måde ansvarlig for instruktioner til databehandling eller andre foranstaltninger, som udføres af Kundens Brugere.
Hvis Selskabet holdes erstatningsansvarlig over for Kunden som et resultat af et brud på de forpligtelser, som følger af AB, skal en sådan erstatning under ingen omstændigheder omfatte erstatning for indirekte tab, følgeskader eller skadeserstatning af nogen art, som følger af eller er et resultat af et sådant aftalebrud, herunder men ikke begrænset til tab af data, tab af produktion, tab af indtægt eller gevinst eller tredjeparts krav eller myndighedsbeslutning. Dette gør sig også gældende, hvis Kunden er informeret om risikoen for sådanne skader. Selskabets ansvar i henhold til AB er begrænset til direkte tab, og ethvert direkte tab, såvel enkeltstående, som akkumuleret over en 12 måneders periode, er begrænset til abonnementsafgiften for den seneste forudgående abonnementsperiode.
Hverken Selskabet eller Kunden er ansvarlige for forsinkelser eller afbrud i forpligtelserne, som forårsages af eller hidrører en force majeure-hændelse, hvilket kan omfatte jordskælv, optøjer, arbejdskonflikter og andre hændelser, som på samme måde ligger uden for Selskabets eller Kundens kontrol.
I det tilfælde at lovgivning, forordninger eller forskrifter, som påvirker Tjenesterne eller leveringen deraf, ændres, eller en ny lovgivning, forordninger eller forskrifter bliver gældende efter, at Tjenesten er gjort tilgængeligt på markedet, og som forhindrer Selskabet i at opfylde instruktionerne fra Kunden eller Selskabets forpligtelser ifølge AB, og/eller som kræver, at Tjenesten lukkes ned, helt eller delvist, i en vis periode eller på ubestemt tid, skal det også betragtes som en force majeure-hændelse.
Selskabet er ikke på nogen måde ansvarlig for sådanne force majeure-hændelser. Kunden bliver i sådanne tilfælde erstattet for abonnementsvederlag, der er betalt forud for den Tjeneste, som påvirkes. Dette gælder fra den måned, som følger lukningen af Tjenesten på grund af force majeure- hændelsen. Derudover har Kunden ikke ret til at fremsætte yderligere krav til Selskabet.
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med Abonnementet og AB, skal afgøres i overensstemmelse med dansk ret og af de almindelige danske domstole med Københavns Byret som værneting i første instans.
Copyright © 2023 KnowledgeCloud - Alle rettigheder forbeholdes.
Leveret af GoDaddy